Sted: Jægerspris, Lerchenborg, Kaas, Mols og Stevninghus
Deltagere: 19.000
Det specielle ved denne korpslejr var, at den var spredt på 5 forskellige lokationer. Begrundelsen var, at det skulle være med til at styrke samarbejdet i de daværende distrikter. I forhold til en traditionel korpslejr gav det nogle andre udfordringer. For eksempel blev de 5 lejre ved åbningen forbundet via telefoner og højttalere, så alle kunne høre spejderchefernes velkomsttale og sammen synge korpslejrsangen. På den måde kunne man alligevel få følelsen af en stor korpslejr. Også for Prinsesse Benedikte havde opdelingen en konsekvens, da hun nu skulle besøge hele 5 lejre i stedet for blot en. Det var for øvrigt også første gang minispejderne deltog på en korpslejr.
Lejravisen, “Regnbuen”, skulle også indsamle og bringe nyheder fra alle lejrene. Navnet på avisen blev for øvrigt fundet gennem en afstemning blandt SPEJDs læsere.
Nærmest traditionen tro, var der mange af deltagerne, der droppede transporten til lejren via tog og i stedet anvendte andre traditionelle transportmåder. Til de fleste lejre var der deltagere, der cyklede og nogle der gik – med eller uden kærre. Selv en flok tyske spejdere tog cyklen hele vejen til Kaas.
Under lejren var der en konkurrence mellem de 5 lejre, hvor hver lejr skulle bygge et tårn i legoklodser. Hver klods kostede 1 kr. og alle pengene gik til Pigespejdernes Verdensorganisation, som skulle bygge et større kontor i London. Vinderen blev Stevninghus der brugte 1533 klodser til at lave et tårn på 191,5 cm.
Jægerspris:
Ved lejrens indgang kunne man se lejrens vartegn, en 10 meter høj mølle. I starten af lejren var vinden dog så kraftig, at man ikke turde folde sejlet på vingerne helt ud.
En enkelt nat på lejren havde vagtpersonalet også travlt med at bjærge løsrevne oversejl og rejse væltede vindmøller. Kantinens personale kom også på overarbejde, da over 100 spejdere måtte evakueres fra deres oversvømmede telte. Vittige personer ville herefter gerne udskifte lejrens vartegn – vindmøllen – med en vandmølle.
Lejrens tema var: Hvor kommer tingene fra? Et eksempel var lejrens vartegn vindmøllen der viste, hvor energien kan komme fra.
Lerchenborg:
Lejrens symbol: Radiotårnet i Kalundborg
For første gang – såvidt man ved – deltog polske spejdere på en lejr i Danmark. Det gav både de polske og danske spejdere en unik international oplevelse. For de polske spejder var den danske måde at ligge i lejr på ret ukendt. De var f.eks. vant til at sove samlet i et stort telt og at ligge i rigtige bløde senge.
Ud over at Lerchenborg ligger ved Kalundborg, så bød lejren også på Dramaborg, Springborg, Naturborg, Raftenborg, Klodenborg og Dooborg. Det var nemlig navnene på de forskellige underlejre.
Også på Lerchenborg herskede stormen. Telte blev blæst omkuld og alle søspejdernes skibe måtte evakueres til Kalundborg. Fredag aften endte det med, at lejrledelsen inviterede alle til varm te og kakao i kantinen. Efter en dag med regn og mudder vakte det stor jubel. Samtidig ydede civilforsvaret stor hjælp med at køre soveposer til tørring og levere masser af varme og tørre tæpper.
Kaas:
På Kaas lavede seniorklanen fra Harde Knud i Ålborg lejrens vartegn, som var en tro kopi af det gamle vippefyr i Skagen.
I relation til korpset arbejde med en kyllinge- og grøntsagsfarm i Sudan havde Sct. Georgs Gilderne i Nordjyllands og Vestjyllands distrikter sponseret deltagelse af 2 spejdere fra Sudan. Det betød, at deltagerne kunne prøve aktiviteten Sudan-sporet, hvor de kunne prøve hverdagssituationer fra Sudan, som at bygge stråhytter, hente vand til overrisling og høste korn med segl.
På Kaas gik vejret ud over miniernes lejrbål, der måtte flyttes til Kaas Hovedgårds gamle lade, hvor der af hensyn til den gamle bygning ikke måtte tændes bål!
På trods af regnen blev juniorerne sendt på hejk. Det tog dog så lang tid at komme frem til overnatningspladsen, at de fleste ledere var taget hejm, fordi de tilsidst troede hejken var aflyst. Grunden til forsinkelsen var dog at lokalbefolkningen synes det var så synd for spejderne, at de hele tiden blev inviteret indenfor til kage og fjernsyn.
Molbolejren:
Lejren startede med at man ”søsatte” lejrens vartegn, en kæmpemodel af Fregatten Jylland. Derefter blev der fortalt Molbo-historier inden deltagerne kunne tage deres hjemmestrikkede molbo-huer på og blive erklæret for indbyggere i Molbolejren.
I løbet af lejren blev Molbolejren også offer for det specielle danske sommervejr. Stormen flænsede telte, bøjede teltstænger og hev pløkke op. Værst gik det dog ud over søspejderne, der mistede deres anløbsbro på stranden, da den blev slået til pindebrænde.
Stevninghus:
Vejret var heller ikke med forlejren på Stevninghus. Store mængder regn gjorde, at man måtte flytte nogle lejrpladser, der var blevet for våde, og kraftig blæst rev presenningerne af toiletbygningerne.
Der var ellers fokus på det våde element på Stevninghus. Søspejderne fra Thurøbund havde nemlig flyttet deres center til Stevninghus under lejren. Det gav mulighed for at landspejderne kunne opleve søspejderliv og bl.a. bygge en tømmerflåde, hvor der kunne være en helt spejdergruppe på.
Også på Stevninghus var der udenlandske spejdere, der fik sig en ny oplevelse. En spejder fra Skotland syntes, at hans franskbrød med marmelade smagte ret underligt. Det viste sig, at han havde smurt et dejligt tykt lag brun sæbe på brødet.
Se kommentarer til Spejd-80 på Facebook her.
Kilder:
Spejd nr. 5 og 7 1979
Broen nr. 4 juni 1994
Spejd 80 lejrbogen
Papegøjen nr. 1
Regnbuen nr. 1, 2, 3, 4, 5 og 6
