Sted: Stevninghus
Deltagere: 22.000
Lejrchef: Elin Schiott og Preben Nielsen
Lejrsang: Starten er gået til Blå Sommer

Underlejre: Nordmarken, Kragemarken, Oxenmarken, Græsmarken, Toften (hjælpere) og Hegnsløkken (seniorer).

Korpslejren i 1985 havde været en stor succes. Derfor var der allerede i foråret 1986 et stort ønske om snart at afholde en stor lejr igen. Valget faldt på 1989, så man samtidig kunne fejre 80-året for spejderarbejdet i Danmark. Korpsledelsen satte følgende mål for Blå Sommer 1989:
En korpslejr skal vise, at vi er mange sammen i et stort korps
En korpslejr skal tilbyde aktiviteter, der kun er mulige, når vi er mange sammen
På korpslejren skal arbejsstoffet bruges og videreudvikles
Så med udgangspunkt i dette blev lejren planlagt og gennemført.

Modsat Blå Sommer 1985 var der denne gang næsten mangel på regn. Først da Prinsesse Benedikte om mandagen besøgte lejren, kom der regn. Selv op til lejren var der så tørt, at man havde overvandet de skovområder der lå op til lejren. Manglen på regn gjorde, at man ligesom om vinteren måtte salte vejene, hvilket fik nogle spejdere til at undre sig. Men ideen var, at saltet på grusvejene skulle trække fugten ud af gruset og luften og dermed binde støvet på grusvejen.

På tidligere korpslejre var der tradition for at gå til korpslejren i stedet for f.eks. at tage toget. Den tradition holdt en gruppe spejdere fra Næstved i hævd og gik de i alt 500 km til lejren. Selvom en gruppe skotske spejdere kun gik fra Kliplev vakte de opsigt, da de spillede på sækkepiber hele vejen. Ud over skotterne deltog der ca. 2.000 udenlandske spejdere fra godt 30 forskellige lande.
18 dage før korpslejrens start udgik 5- og 10-øre mønterne i Danmark. På Blå Sommer havde de dog stadig værdi, da de under mottoet ”DDS gi’r” blev samlet ind til fordel for de børn i Sudan, der var ramt af borgerkrigen. Indsamlingen skete i samarbejde med Dansk Røde Kors og Folkekirkens Nødhjælp, og planen var, at allerede mens lejren løb af stablen, skulle den første nødhjælp nå frem. Pengene blev dels skaffet ved overskud fra salg af lejrmærker og særlige slikkepinde med spejdermærker på, dels var der på besøgsdagen opstillet sparebøsser, hvor de besøgende kunne aflevere deres 5- og 10-ører.
Der var ikke kun mønter, der var udgået. Samtidig var der kommet en ny 50-øre og en 10-krones mønt, hvilket gav problemer i de opstillede telefonbokse. De kunne nemlig ikke modtage de nye mønter, så man skulle have de rette mønter for at kunne ringe hjem. På trods af det var der så meget pres på telefonboksene, at den lokale telefoncentral havde svært ved at klare belastningen, så det kunne tage lidt tid inden man fik klartone.

På besøgsdagen kunne de 40.000 besøgende også muntre sig i tivoliet “Blåskæg”. Her kunne de med valutaen skægstubbe bl.a. prøve en 50 m lang vandrutchebane, lave fødebollekast eller vende pandekager. Overskuddet fra besøgsdagen, bl.a. en del af parkeringsafgiften, gik ligeledes til ”DDS gi’r”.

Lejren markerede også Det Danske Spejderkorps’ 80 års fødselsdag. Det blev bl.a. fejret med et fællesarrangement, hvor Shubidua spillede en times koncert. Derudover skulle alle lejrpladser hvidte deres flagstang. Nogle kravlede op, mens andre lagde den ned. Men ved middagstid vajede Dannebrog fra de mange hvide flagstænger over hele lejren. Hoveddelen af fødselsdagen foregik grenvis. Minierne holdt en åbning, da de først startede lejren efter de andre deltagere. Juniorerne samledes og skulle som forberedelse have strikket en orange hue. Spejderne skulle bl.a. bygge en 400 m. lang vandrutchebane. Seniorerne skulle bage lejrens største kage. I seniorlejren blev der også stegt 60 hele lam over et 140 kvadratmeter glødebål til de ca. 1.500 seniorspejdere. Det var i øvrigt første gang der var en separat seniorlejr på en korpslejr. Superbrugsen og Danefrost sponserede is til hele lejren, hvilket med 25 grader i skyggen var en stor succes.

Aktiviteterne blev udført på de 20 aktivitetscentre med hver deres tema. Man skulle være mindst én dag på et center, så det var ikke meningen, at man skulle prøve det hele. På grund af varmen var aktiviteterne på og ved Hostrup sø særdeles populære. Her kunne man bl.a. bygge tømmerflåder og sejle i vikingeskibe, kanoer og Aalborg-joller.
Ny Hedeby dannede rammen om aktivitetscentret Vikingebyen, hvor man bl.a. kunne udvide vikingebyen, der blev startet under korpslejren i 1969, med endnu et hus. En projektklan på 54 seniorer byggede et byhus, som skulle bruges som sovehus for Hedeby-centret. Lejren markerede også, at det var 20 år siden at Ny Hedeby blev oprettet, og at det var 15 år siden det blev et center under DDS.

Torsdag løb en klassisk korpslejrdisciplin af stablen, nemlig hejk med overnatning. En enkelt patrulje kom så hurtigt ud af lejren at de hverken fik mad eller underlag med. De kom ret tidligt hjem fredag morgen efter at have sovet under åben himmel. Fredag morgen lykkedes det også for de mange patruljer at rydde hylderne hos bageren i Broager, så han måtte i gang med en ny portion, så der også var brød til de lokale kunder.

Tilmeldingerne til lejren foregik stadig via blanketter, der skulle indsendes til korpskontoret. Men for at holde styr på alle navne og tilmeldinger havde man taget IT i brug. Som man kan læse i Papegøjen arbejdede korpskontoret på højtryk med at proppe de mange tal og navne ind i EDB-maskinen.

På aktiviteten Kanal Blå havde man også taget det moderne EDB i brug. Her kunne man skrive beskeder hjem på det såkaldte tekstbehandlingsanlæg. På maskinerne kunne man også tegne sit bomærke eller lignende.
Generelt byggede aktiviteterne på nøgleordene oplevelse, samfundsforståelse, learning by doing og friluftsliv. Variationen i de 20 aktivitetscentre gav oplevelser og udfordringer for alle aldersgrupper. Samfundsforståelsen kom af at være en del af det lille samfund, som lejren udgjorde, samt at deltage i projekter som f.eks. ”DDS gi’r”. Aktiviteterne gav mulighed for at afprøve mange forskellige ting og dermed udøve learning by doing. Sidst men ikke mindst foregik lejren jo under åben himmel, hvilket var et godt fundament for friluftsliv.

På tidligere tiders korpslejre var det almindeligt med sportskonkurrencer og olympiader med f.eks. løb, svømning, længdespring og højdespring. På Blå Sommer bestod den moderne udgave af en spejderolympiade bl.a. af volleyball, cykelcross, vandrutchebaner og marathon-dans. Den mest traditionelle aktivitet var BP-ræset, som bestod af 100 m svømning, 6 km løb og 15 km cykling.

Generelt fyldte miljø og naturbeskyttelse rigtig meget på lejren. Der var fokus på at lejrdeltagerne skulle efterlade naturen og miljøet på lejrpladsen i samme stand som da lejren startede. Under sloganet ”Gi’ naturen chancen – gør noget for balancen” var Mariehøneprojektet en del af lejren for at få alle deltagere til at engagere sig i miljø og naturværn. Lige siden Sct. Georgs dag havde de deltagende grupper været i gang med aktiviteter som træplantning, batteriindsamling, strandrensning, oprensning af vandhuller m.m. Samtidig kunne deltagerne i aktivitetscentret Pandaen deltage i naturpleje på lejrområdet. Der blev bl.a. plantet nye egetræer, fjernet vedbend fra gamle egetræer i et stykke fredsskoven og renset et mosehul.

Kilde:
Papegøjen nr. 1, 2, 4, 6, 7, 8, 9 og 10