Blå Sommer 1985

Sted:  Haderslev
Deltagere: 19.000
Lejrchef: Nils Holm
Lejrsang: Det er Blå Sommer

For første gang en korpslejr kaldet Blå Sommer. Navnet skulle fortælle, at det var Det Danske Spejderkorps, der holdt korpslejr og sige noget om, hvad man ønskede sig af lejren – nemlig høj blå himmel, vand og sejlads og masser af blå uniformer.  Masser af blå uniformer var der i hvert tilfælde i Haderslev,  så under lejren fik byen fordoblet sit indbyggertal.
Op til lejren var der en del diskussion om, hvorvidt spejdere fra Sydafrika skulle have lov at deltage. De havde fået en officiel invitation, men bl.a. i lederbladet Broen var der en livlig debat, om det var ok  i forhold til de politiske tilstande  med raceadskillelse i landet. Beslutningen blev taget op i både korpsstyrelse og korpsledelse, hvor  det blev besluttet at fastholde invitationen for at bidrage til  det personlige møde og mellemfolkelig forståelse.
Lejren var delt ind i områderne Ræven, Granen, Klokken, Mejsen, Muslingen og Hvalen. Alle navne, som man kan sætte “Blå” foran.
Lejrens symbol var en Lillebæltsbro i miniformat, som alle skulle være med til at dekorere under lejren. Hver flok, trop eller klan som deltog, skulle hjemmefra medbringe en dekoreret rækværksstav til broen.

Mottoet for lejren var “Korpslejr 1985 – din lejr, alles lejr”. Det skulle vise, at lejren var for alle i korpset, lige fra mini over senior til leder og forældre. Som noget nyt kunne forældre nemlig deltage i familieunderlejren, der nærmest fungerede som en slags campingplads på lejren.
For at gøre åbningen ekstra festlig skulle grupperne både forberede simple musikinstrumenter og en festlig udklædning. Hver enhed fik i forbindelse med tilsendelsen af aktivitetskataloget tildelt en kendetegnsfarve. Som forberedelse til åbningen skulle alle spejdere lave en festlig udklædning i enhedens farve samt evt. sølv og guldfarver. I Spejd nr. 2 1985 var der inspiration til udklædningen, og i Spejd nr. 1 1985 var der inspiration til musikinstrumenter. En af de klassiske udklædninger som kunne ses i flere af farverne var kålorme med følehorn og tusinder af ben. Andre grupper havde valgt praktiske kendetegn i form af paraplyer. Ligegyldigt hvilken udklædning, der var valgt, kom der godt gang i både kostumer og instrumenter til de vuggende sambarytmer fra den store scene.

Fra lørdag middag til søndag morgen løb det store fællesarrangement Blålys af staben. Blålys var bygget op som et samfundsspil, hvor hver underlejr var et lille samfund med skattevæsen, politi, domstole m.m. Desuden var der fire handelsboder, hvor “spejderfirmaerne” kunne købe råvarer, bearbejde dem og sælge dem videre. I statstidendet Blåtryk kunne man læse dugfriske aktiekurser og gode tilbud fra handelsboderne. Det hele drejede sig så om at tjene så mange Blåspir som muligt. De mindste spejdere gik mest op i at producere så meget som muligt, mens de større spejdere hurtigt begyndte at spekulere i udbud og efterspørgsel samt stigende og faldende aktiekurser. Det betød også, at alle, uanset alder, kunne være med. Ved hjælp af effektivitet i snitning af pløkke, fusk med skattesystemet og en produktion af falske checks lykkedes det for en dansk gruppe og deres venskabsgruppe, at samle en mindre formue i Blåspir sammen. Ved afslutningen af spillet talte skattevæsenet op, hvor meget firmaerne havde tjent og vekslede indtjeningen til betalingsmidlet Skægstubbe, som kunne bruges på gøglermarkedet på besøgsdagen. 
Som en del af Blålys var der lørdag aften et rigtigt melodi grand-prix. Her deltog bl.a. en ung Trine Dyrholm, der dog måtte se sig slået af en pige-trio fra underlejren Muslingen.
Aktiviteterne på lejren var alle et tilbud, for det var den enkelte flok, trop og klan der selv skulle sammensætte deres program og selv være ansvarlig for gennemførelsen. Der kunne bl.a. vælges aktiviteter som dukketeater, olympiade, Kulsø kølle, køleskab, sauna, bodybuilding, rygeost og kæmpe pioner-legeland. Før lejren blev aktivitetskataloget sendt ud og grupperne kunne så planlægge og tilmelde sig aktiviteterne.
På besøgsdagen søndag eftermiddag var lejren lavet om til et stort gøglermarked – Blåskæg, hvor man sammen med sine besøgende kunne gå rundt og prøve forskellige aktiviteter.
Ved lejrens afslutning blev projektet “På fod med naturen” skudt i gang. Hver gruppe modtog en bog med ideer til at komme mere ud i det nye spejderår.

Se kommentarer til Blå Sommer 1985 på Facebook her og her.

Kilder:
Broen nr. 8 og 9 1984
Spejd nr. 4, 5 1984
Spejd nr. 1, 2, 3 og 5 1985
Sommerfuglen nr. 1, 2, 5, 7 og 8