Dansk delegationsleder: Terkel Jacobsen
Danske deltagere: 540, heraf 269 fra DDS, samt nogle seniorer til servicelejr (i modsætning til resten af lejren måtte man her gerne være pige).
29. juli – 7. august
Motto: Five fingers – one hand; hvilket både symboliserede samarbejdet mellem de 5 nordiske værts lande, samt de 5 verdensdele.
Jamboreesang: https://www.youtube.com/watch?v=FLO5BiOc9bk

Selvom jamboreen fysisk blev afholdt i Norge, var den et samarbejde mellem spejderkorpsene i Norden – derfor navnet Nordjamb. Med et samlet deltagerantal på 17.260 var det den største lejre der var blevet afholdt i skandinavien.
Allerede i 1965 i Mexico City opstod ideen om i fællesskab at afholde en verdensjamboree i Norden. Oprindeligt blev der ansøgt om at afholde jamboreen i 1971, men her faldt valget altså på Japan, så de nordiske lande måtte vente 4 år før de kunne gennemføre jamboreen.
Som værtsnation betød det også, at DDS havde en stor aktie i planlægningen og gennemførelsen af jamboreen. Der skulle findes en del frivillige til arbejdet, hvilket var en udfordring, da mange af de oplagte kandidater var engageret i korpslejren i 1974.

Jamboreen var delt ind i 10 underlejre der alle havde navn efter nordiske stednavne. Underlejrene var: Siljan, en sø i Darlarne i Sverige; Teno, en flod i Lapland i Finland; Nordkap, Europas nordligste punkt i Norge; Trelleborg, gammel vikingeby i Danmark; Hekla, en islandsk vulkan; Skrane, Sveriges sydligste provins; Jurmo, en finsk ø; Dovre, et fjeldområde i Norge; Sarek, en nationalpark i Sverige; Lillebælt i Danmark.

Man havde valgt at alle deltagere udenfor Norden skulle have tilbud om Home Hospitality. Det betød, at der fra Lapland i nord til Gedser i syd, fra Reykjavik i vest til Helsinki i syd skulle findes privat overnatning i en uge til 12.000 spejdere.
En af de danske opgaver var at skaffe Home Hospitality for ca. 3000 udenlandske spejdere før og efter lejren. Det betød, at der var mulighed for at endnu flere danske spejdere kunne få en international oplevelse. Da piger ikke kunne deltage på jamboreen, var home hospitality nærmest den eneste mulighed for pigespejdere for at få del i den internationale oplevelse. En anden mulighed var at deltage i en arbejdslejr i sommeren 1974, hvor lejrområdet skulle ryddes, ordnes og generelt gøres klar til opsætning af lejren året efter.

Planlægningsmæssigt havde Danmark formandskabet for 2 af de 5 komiteer, nemlig Økonomikomiteen og Konferencekomiteen. Sidstnævnte stod for planlægningen af drengespejdernes verdenskonference der skulle afholdes på Danmarks Tekniske Højskole umiddelbart efter jamboreen.

På jamboreen i Lillehammer ville man gerne gøre op med den fokus der på tidligere jamboreer havde været på optræden og »shows«, og i stedet for lave en »rigtig« spejderlejr med fokus på friluftsaktiviteter. Derfor var højdepunktet på jamboreen en god gammeldags hejk efter de nordiske traditioner. Det var nyt for mange deltagere, så hejken kunne varieres i niveau efter deltagernes forudsætninger, men der ville være mulighed for at overnatte over trægrænsen. Patruljerne på hejken blev sammensat med 8 spejdere fra forskellige lande, og de skulle undervejs skrive dagbog med optegnelser om naturen og kulturelle emner. 
De øvrige aktiviteter på lejren var også typiske nordiske spejderaktiviteter krydret med nordisk kultur og demokrati. Det betød bl.a. at håndværk for første gang var en aktivitet på en jamboree. Denne venden tilbage til rødderne tilgang blev en stor succes. Deltagerne var begejstrede ligesom de lande der havde været kritiske over den drejning jamboreerne havde taget var det. Faktisk havde Tyskland stillet forslag til verdensspejderkonferencen om at droppe jamboreerne fordi de ikke blev afholdt i den rette spejderånd, men efter lejren trak Tyskland forslaget tilbage.
Der var dog også plads til helt nye aktivitet. Man kunne f.eks. tilmelde sig moderne teknologi og få en demonstration af jamboreens computer center.
Under aktivitetskategorien »Nature and Conservation« kunne deltagerne gøre sig fortjent til en jamboreeudgave af World Conservation Badge. Det normale mærke, som var blevet udviklet i samarbejde med World Wildlife Fund, var ved at blive rullet ud i flere lande.

Som symbol på jamboreens motto blev alle deltagere ved åbningen af jamboreen stillet op i formation, så de dannede One Hand. Hver deltager havde fået udleveret et kort med en tegning af en hånd. På tommelfingeren skulle spejderen skrive sit eget navn, land og underlejr. På et signal fra scenen skulle man finde 4 nye spejdervenner som skulle skrive deres navn m.m. på hver af de andre fingre. Hvert kort havde et nummer og den af de 5 spejdere med det laveste nummer skulle invitere de andre 4 til the under lejren.
Hvis nogen synes, at opstillingen i One Hand mindede meget om det danmarkskort der blev dannet på korpslejren i Hvalpsund i 1974 har de fuldstændig ret. Det var nemlig det samme team der stod for begge åbninger.

I forbindelse med jamboreen udgav Verdenskontoret i Geneve 3 hæfter. Notebook – part 1 med en kulturel oversigt over de nordiske lande; Notebook – part 2 med mere baggrundsstof og ideer til forskellige join-in aktiviteter, og endelig »Join-in Jamboree« med endnu flere ideer til lokale jamboree-aktiviteter.

NRK film fra lejren: https://tv.nrk.no/program/fbua07002175/nordjamb-75



Kilder:
Broen nr. 1, 3, 9 1974
Broen nr. 1, 4, 7, 10, 11 1975
NordJams nr. 3 (Blad for alle danske jamboreedeltagere)
14th World Jamboree 1975 Guide Book
Memories of 14th World Jamboree