Danske deltagere: 624, heraf 346 fra DDS (5. største kontingent på lejren)
Dansk delegationsledere: Jørgen Skotte Hansen
Motto: Scout higher and wider
Lejravis: Marathon-kureren

Lejrmærket forestillede et boeotisk skjold, der symboliserede spejdernes forsvar mod det onde i livet. Spejderliljen i midten symbolisere spejdernes ideologi som er det våben, der skal anvendes mod dårlige vaner og fristelser. Det såkaldte broderskabsbånd i liljen er placeret præcist midt i skjoldet og symbolisere verdensbroderskabet som det allerstærkeste led i spejderbevægelsen. Nederst står der på græsk Hellas, som er det græske navn for Grækenland. Den ene af de to olivengrene på skjoldet er Athenes, mens den anden er symbolet på fred. De ti blade symboliserer spejderloven og de tre frugter spejderløftet.

For to af de danske jamboreedeltagere startede de store oplevelser et halv års tid inden jamboreen. De blev nemlig udvalgt til at overrække kronprins Konstantin og prinsesse Anne-Marie af Grækenland en buket blomster i anledning af deres forlovelse. Den ene, som var patruljefører, fik desuden kronprinsen og prinsessen til at skrive i patruljens dagbog. Som en bonus kom både kongen og dronningen også ud for at hilse på de to spejdere.

I 1963 var en verdensjamboree stadig en stor begivenhed, også udenfor spejderbevægelsen. Så da det danske kontingent, inklusiv en færøsk trop, tog afsted fra Københavns Hovedbanegård var der et filmhold fra DR tilstede, så det senere kunne vises i Aktuelt (det hed TV-avisen på det tidspunkt). Ved midnatstid passerede toget den dansk-tyske grænse, og det var tid til at falde til ro. Her måtte spejderne være kreative. Så ud over blot at sove på gangene blev bl.a. bagagenettene taget i brug, ligesom andre flettede hængekøjer af redningsrebene og satte dem op mellem bagagenettene. Efter togskifte og ophold i Salzburg blev der i Beograd koblet to spisevogne ind midt i togstammen. Der kunne dog kun være 50 spejdere ad gangen, så det tog sin tid inden alle havde fået varm aftensmad. Videre gik det via Skopje, og det rystede spejderne, da de senere fik at vide, at der 9 timer efter de havde passeret gennem byen, var et stort jordskælv, som ødelagde en stor del af byen. Endelig nåede spejderne Athen, hvor danskerne blev indkvarteret på 3 skoler og havde tropsvis spisning på restauranter i byen. Spejderne nød de ca. 30 grader og det faktum, at de ikke skulle tilbringe endnu en nat i en togvogn. Næste dag var der sightseeing i Athen efterfulgt af 4 dages rundtur i omegnen. Danskerne lærte hurtigt, at ordene »Dania – Anna Maria« åbnede mange døre og græske hjerter for dem. Den danske prinsesse var meget populær i Grækenland.

Endelig blev det tid for selve jamboreen. Den danske prinsesse Anne-Marie var her tilstede og overværede det hele sammen med nogle af de danske spejdere. Hendes mand Kronprins Konstantin var græsk spejderchef og skulle derfor holde åbningstalen.
En meddelelse om åbningen af lejren skulle sendes med depeche af den klassiske marathonrute fra Marathonsletten til Athen. Hvert af de 80 lande, som deltog, stillede med en spejder, som skulle løbe en del af strækningen. Fra Danmark var det Anders Uhrenfeldt fra Nørrejydske division.

På lejren var Danmark også repræsenteret i underlejren Ægeis, hvor halvdelen af lejrledelsen var fra Danmark. Systemet var nemlig, at ledelsen i alle 11 underlejre bestod halvt af græske ledere og halvt af ledere fra et land, der tidligere havde været vært for en verdensjamboree.

Organiseringen af lejren var eksemplarisk fra græsk side. Det eneste, der drillede de danske spejdere, var de keramik-trækulsovne, som patruljerne skulle lave mad over. Måske forstod de ikke helt at bruge dem rigtigt, men det endte med at de hurtigt revnede eller brændte sammen. Heldigvis finder spejdere jo altid en løsning, så blev der lavet komfurer af æltet ler og resterne af ovnene eller også blev de gravet ned i jorden og suppleret med et vindfang.

For første gang på en verdensjamboree var det muligt for den enkelte spejder at tage et mærke, Epathlon Daphnis,ved gennemføre 5 ud af 8 opgaver. Opgaverne handlede bl.a. om at skaffe nye spejdervenner, deltage i sportskampe og forhindringsløb, optræde i Talent-O-Rama, spise hos en patrulje fra et andet land, eller bade mindst 5 gange på lejren! Mærket var en lille plade med en indstøbt laurbærgren og blev så populær, at arrangørerne løb tør for mærker. De fleste af de danske spejdere nåede dog at få mærket.
Ligesom i dag er det at bytte mærker stærkt motiverende for spejderne og det medførte, at der blev skabt rigtig mange kontakter på tværs af nationaliteter. I de danske lejre var der altid nogen, der spiste et andet sted, ligesom der ofte var besøg ved aftensmaden. En anden måde at skaffe nye spejdervenner på, var at deltage i Wide Game. På et bestemt signal skulle spejderne løbe ud af deres sub-camp og finde en kammerat fra et andet land og en anden sub-camp. Sammen med ham skulle de finde en tredje nationalitet fra en ny sub-camp o.s.v. Nåede de op på 6 kunne de få et kryds på deres Epathlon Daphnis og dem der først nåede op på 11 spejdere havde vundet. Efter 5 kvarter var et hold på 11 klar til at præsentere sig for dommerne, og blandt dem var danskeren Niels Dyhr Larsen fra Frie Fugle, Axelstad division. Han havde fundet sammen med en hollænder, en finne, en svensker, en amerikaner, en græker, en syd-rhodesier, en italiener, en franskmand, en new zealander og en spejder fra Kuwait – meget internationalt.
I Talent-O-Rama skulle spejderne optræde tropsvis med en aktivitet eller andet, der var karakteristisk for spejderarbejdet i deres land. De danske troppe optrådte med rebspinning. Hele setuppet med Talent-O-Rama var en kæmpe succes.

Midt i jamboreen stillede 8 lande med hver sit hold, som skulle deltage i en opvisning på det olympiske stadion i Athen. Danmark stillede med 160 spejdere som optrådte med rebspinning og ungarsk vandmand. Den danske opvisning blev indledt og afsluttet med traditionel lurblæsning.

Swopping af mærker er normalt en populær aktivitet på jamboreer og andre store lejre. På denne jamboree hed det også Tjainsch og gik fra mærkebyt til andre ting som f.eks. bælter, metalmærker, turbaner og anden hovedbeklædning. Flere tropsledere fik grå hår i hovedet, når de så, hvordan deres normalt reglementerede trop så ud med alt det de havde swoppet sig til.

Du kan se tekst og noder til jamboreesangen her.


Kilder:
Spejdernes Magasin nr. 4, 5, 7 1963
Spejdernes Magasin nr. 1 1964
Det Danske Spejderkorps historie 1909-73