Danske deltagere: 12
Dansk delegationsleder: Kay Lauritzen?
Motto: New horizons
Den 8. verdensjamboree bliver den første udenfor Europa. For de danske spejdere betød det, at prisen var noget højere end de var vant til, nemlig 3000,- kr. Så dækkede de også en rejse der varede helt fra 23. juli til 31. august. For at give nogle af de spejdere der ikke kunne betale 3000,- en chance for at deltage, blev der lavet et lotteri, hvor man for 10,- kunne deltage i lodtrækningen om en gratis deltagelse. For hver gang der blev solgt 300 lodsedler kom der således 1 spejder gratis på verdensjamboree. Det blev dog kun til én gratis billet, som gik til Niels-Ole Sølberg, der var patruljeassistent i Bæverpatruljen i Pionertroppen i Heimdal division.
Selve lejren foregik fra 18.-28. august, men sammen med de norske og svenske spejdere var der et program før lejren, hvor der både var mulighed for at besøge venner og familie i USA, samt nogle dage i New York og nogle dage i Washington med home hospitality hos amerikanske spejdere. Turen var så lang at den strakte sig ud over skolernes sommerferie, men man mente at ved forhandlinger med de involverede skoleledere burde det ikke blive et problem.
Deltagerne skulle også være forberedte på personligt at møde op på den amerikanske og canadiske ambasade og fremvise sundhedsattest og koppevacination for at få visum.
Det var dog ikke kun de danske spejdere der havde en lang tur. Det australske kontingent vendte først hjem den 12. oktober.
Lejren var delt op i 10 underlejre med ca. 1000 spejdere i hver. Danskerne boede i underlejren Hudson Bay med Canadier som naboer på den ene side og japanere på den anden.
Selvom de danske telte var afsendt fra København 1½ måned tidligere var de ikke alle nået frem til lejren, så i starten måtte de klare sig med 3 af de 7 telte de havde planlagt. Da lejrpladsen endelig var etableret med alle telte fik den stor ros for at være en af de reneste lejrpladser på hele jamboreen.
En verdensjamboree er altid en stor begivenhed. Herhjemme kunne man i to omgange høre nyt fra lejren i radioprogrammet »Canadas danske stemme«, som sendte reportager og interviews fra den danske lejr. Det var ikke den eneste radiostation der var tilstede og faktisk var der indrettet flere radiostudier på lejren.
I det hele taget var det svært at være i fred for TV-folk, pressefotografer og journalister i den danske lejr. Specielt de to danske lur-blæsere fik stor opmærksomhed under hele turen. Den slags horn var der ingen i USA eller Canada der kendte, så utallige gange blev de fotograferet til aviser og blade. Til sidst var danskerne overbevist om at alle i verdensdelen vidste hvad en lur var.
Noget af det man altid oplever på en verdensjamboree er, at tingene er anderledes end man er vant til hjemmefra. Som man kunne læse i Spejdernes Magasin, så bliver det ikke til meget lejrsport da al madlavning skal foregå over særlige apperater og eneste tilladte brænde er trækul.
Kilder:
Det Danske Spejderkorps historie 1909-73
Spejdernes Magasin nr. 1, 6, 7, 9 1955
