Danske deltagere: 180 fra DDS og 170 fra KFUM
Dansk delegationsleder: ?

Lejravis: Jamboree France

Jamboreen skulle egentligt være afholdt i 1941, men endnu en gang måtte en verdensjamboree udskydes på grund af en verdenskrig. Da krigen sluttede blev man enige om først at holde jamboreen i 1947, så de enkelte lande kunne nå at holde en national landslejr i 1946. Hos DDS blev det til korpslejren på Ermelunden.

Jamboreen fik navnet Fredsjamboreen, og ovenpå krigen var fokus da også på fællesskab og forståelse på tværs af landegrænser. Lejrsymbolet var da også en spejderlilje, hvor der er bundet et hellingknob om, hvilket symbolisere spejdernes fællesskab og sammenhold.

Ligesom på korpslejren i 1946 var en af udfordringerne, at der stadig var mangel på mange af de ting der normalt blev anvendt og var tilgængelige på en spejderlejr. Hjemmefra havde de danske spejdere dog aftalt, at man skulle hjæple til og ikke ville klage over mangler, men anvende de ting der var på stedet. Det betød, at troppene fik etableret en spejdermæssig lejr uden en helt masse ting slæbt med hjemmefra, kun ved at anvende det der nu var tilstede. Samtidig meldte en af troppene sig hver morgen i underlejren hvor de boede for at høre, om der var noget de kunne hjælpe med. Det blev i høj grad værdsat af arrangørerne.

For de danske spejdere foregik rejsen til Frankrig med tog fra Sønderborg. Alle skulle møde 2 dage før afgang, så der kunne afholdes en træningslejr, hvor man kunne øve den store danske gymnastikopvisning. Det var faktisk et stort held, for pludselig fik man at vide, at toget fra Padborg afgik tidligere end planlagt, så der blev hurtigt pakket sammen og klokken halv tre om natten måtte spejderne vandre gennem Sønderborg ned til stationen. Da spejderne i Padborg skulle skifte til et tysk tog blev de mindet om det aftryk krigen havde sat på Tyskland. I toget manglede der flere ruder, taget var utæt og der var ikke en dråbe vand til hele turen. Efter toget havde passeret Schleswig bar udsigten for alvor præg af et sønderbombet land og langs med jernbanen stod utallige ødelagte togvogne og lokomotiver. Det var en lettelse da spejderne skiftede til det franske tog, som de skulle køre med den sidste del af turen.

Vel ankommet til jamboreen og efter 2 dages lejretablering var det tid til åbningen. For første gang foregik det om aftenen, hvor en plads på 250×200 m lå badet i projektørlys. Efter en åbningstale og hejsning af et stort flag med lejrens symbol, hørtes pludselig BPs stemme. Det var en afspilning af hans tale fra jamboreen i 1937, hvor han taler om fred og forståelse mellem nationer og folkeslag. Budskabet gav om muligt endnu mere mening på denne jamboree.
Derefter fulgte der et optog der knyttede forbindelse til de tidligere jamboreer. Som et symbol på jamboreen i Danmark var lavet et kæmpe vikingeskib med Dannebrog som sejl. Skibet blev eskorteret af en af de danske jamboreetroppe som agerede vikinger.

De to store højdepunkter i den danske lejre var gæstelejrbålet og et garden party. Ved gæstelejrbålet inviterede hver spejder en udenlandsk spejder til middag. Lejren var pyntet op med kulørte lamper, og for at sikre, at der var mad nok, havde man taget forloren skildpadde på dåse med hjemmefra. Hvad menuen ellers stod på melder historien ikke noget om.
Til det store garden party blev de øverste chefer for alle de deltagende lande inviteret. De mere end 100 gæster så generalprøven på den store danske gymnastikopvisning, hvorefter den stod på dansk smørrebrød, Carlsberg Exportøl samt pandekager vendt i luften.

I lejravisen fik den danske lejr forøvrigt ros for sin velindrettede og velholdte lejrplads. Den var et forbillede for alle, så de øvrige troppe blev opfordret til at gå forbi og kigge på den. Den danske spejderchef var helt enig, men var til gengæld kritisk i forhold til danskernes uniformering. Sammenlignet med mange af de udenlandske spejdere mente han, at det så ud til at danskerne satte en ære i ikke at ligne rigtige spejdere, og at flere ville være noget for sig selv. 

Selvom fokus på konkurrencer ikke var så stort længere var der dog forskellige konkurrencer, som patruljerne kunne tilmelde sig. De fleste danske patruljer stillede op i disciplinen Spejderteknik. Det må man sige gik godt, da danskerne besatte de 4 første pladser i konkurrencen. Disse patruljer, samt den ene der blev nummer to i sportskonkurrencen, kvalificerede sig til konkurrencefinalerne, hvor man som patrulje repræsenterede sin underlejre. Det betød, at den danske patrulje Hippotamerne, deltog i finalen i sportskonkurrencerne for underlejrene Dauphine-Provence og faktisk blev nummer et ved at vinde et pololignende spil. Patruljen vandt dermed en æresvimpel med jamboreemærket til deres patruljestander.
I spejderteknik tabte danskerne knebent til Svejts.


Kilder:
Spejdernes Magasin nr. 6-7 1945
Spejdernes Magasin nr. 4 1947
Spejdernes Magasin nr. 4 1951
Det Danske Spejderkorps historie 1909-73