Sted:  Sønderborg
Lejrchef: Ove Holm

Korpslejren i 1940 skulle markere korpsets 30 års fødselsdag. Den fokuserede på patruljen som en ubrydelig enhed og som måden at organisere spejderne på. Grundlæggende var ideen, at korpslejren skulle blive en kæmpemæssig samling af patruljelejre. Det forventedes derfor også, at patruljen forberedte sig godt, både som en enhed der kunne arbejde sammen og etablere en lejrplads, men også at det enkelte patruljemedlem pudsede sine specialer af.
Fokus på patruljen betød dog ikke, at der ville være fyldt med konkurrencer mellem patruljer og troppe. I stedet for ville man lægge vægt på skabe rammerne for godt kammeratskab på tværs af landet. Den eneste konkurrence der skulle være var en kåring af den bedste patruljelejrplads. En god lejrplads er en der er udnyttet godt, hvor tingene er placeret fornuftigt i forhold til hinanden, hvor der altid er orden og hvor der er morsomme eller specielle ting som totempæl, æresskind, opslagstavler m.m. Alle deltagere skulle have en stemmeseddel, hvorpå man kunne skrive den patrulje man synes havde lavet den bedste lejrplads. Man kunne ikke stemme på patruljer i sin egen trop. Patruljerne skulle ligge sammen med de andre patruljer i deres trop og ville få en fælles samlingsplads, hvor de opfordredes til at arrangere en lejrleg som f.eks. stangtennnis, kast med redningsreb eller en springbane. Der var også planer om en sportscentral hvor patruljer på venskabelig vis kunne udfordre andre patruljer i bl.a. håndbold, tovtrækning, spejderløb samt en række enkeltmandsidrætter.

Men turen skulle altså gå til Sønderborg, hvor der var fundet en skøn lejrplads i Sønderskoven helt ned til Alssund.
Af udflugter var der bl.a. planlagt en tur til Dybbøl Skanserne, hvor danske soldater gennem tiderne har holdt stand mod flere tyske anbreb.

Havde man ikke råd til at deltage kunne man satse på at vinde en hel eller to halve fripladser i årets konkurrence i Spejder Jul. Modsat tidligere korpslejre var der denne gang ikke mulighed for lejrsparemærker, så det var helt op til den enkelte spejder at lægge penge til side. Fra korpsets side henviste man til Spejderlovens paragraf 9 som sagde, at en spejder er sparsommelig og ordentligt. Så det galdt bare om at vise, at man virkelig var spejder!
Men såvidt alle planerne. På grund af 2. verdenskrig måtte man i april erkende, at en placering i sønderjylland ikke var det bedste, da krigsflyene ikke helt havde styr på de eksakte landegrænser. Det blev derfor besluttet at finde et nyt lejrområde i midtjylland.

I juni måtte man dog indse at heller ikke denne plan holdt og korpslejren blev helt aflyst. Dråben var sandsynligvis, at der den 16. maj kom yderligere en stramning i reglerne for spejderlejre. Alle teltlejre skulle nu godkendes af politiet og al brug af åben ild og lys ved teltene var forbudt i mørklægningsperioden.

Kilder:
Spejdernes Magasin nr. 9 og 10 1939
Spejdernes Magasin nr. 2, 3 og 4 1940
www.esbjerg-spejdermuseum.dk – KFUM Spejderne Korpslejre