Danske deltagere: 865 fra DDS og 463 fra KFUM
Dansk delegationsledere: Ove Holm og Gunnar Ipsen

De to første verdensjamboreer var vidt forskellige. Først en indendørs jamboree præget af konkurrencer og udstillinger, dernæst en udendørs jamboree der ligger mere op ad de almindelige spejderlejre. Den tredje verdensjamboree blev lavet efter samme mønster som den på Ermelunden i 1924, d.v.s. en ”rigtig” spejderlejr, hvilket var en stor kadeau til de danske arrangører. Så denne gang blev patruljerne bedømt på hvor lejrvante og praktiske de var og efter deres spejderånd, tone og humør og der var ingen turnering om verdensmesterskabet i spejdersport. Selvfølgelig var der konkurrencer, og ud over at konkurrere i lejrindretning, lejrorden, madlavning m.m. var der også en del sportskonkurrencer mellem troppene indenfor bl.a. håndbold, fodbold, stenkast, kast med redningsreb og lassokast.

Ud over dette skulle hver nation forberede en opvisning. Danskerne valgte at lave gymnastikopvisning med alle de danske deltagere. Dels fordi gymnastik er en gammel dansk tradition og dels fordi det vil ”virke meget imponerende og festligt, når alle vore 2000 ensklædte gæve gutter fremfører en række af øvelser, der passer til lejligheden.” Alle deltagere fik et træningsprogram der skulle følges for at være i form til opvisningen. Ifølge den danske delegationsledelse lykkedes det, og den danske opvisning var den bedste af alle! De var ikke i tvivl om, at det skyldes træningen, for som de efterfølgende skrev: ”Den første sved, der springer frem er den dovne sved, og den giver intet udbytte, men arbejdssved og det blod, der springer frem under neglene, giver resultat”. Og det var en succes, publikum var begejstret. Specielt da danskerne sluttede af med at synge den engelske nationalsang var der ikke et øje tørt.
Berlingske Tidende skriver da også: ” Jamboreens størst dag. De danske spejderes opvisning i går blev en stormende succes. Overstrømmende ord fra Baden-Powell. De store forventninger fra engelsk side blev opfyldt. Det var et ovenud pragtfuldt syn da de 1300 spejdere rykkede frem i fire afdelinger med faner foran hver. Modtagelsen var begejstret”.

På opfordring fra flere lande måtte danskerne da også gentage opvisningen sidst på lejren.

Den danske delegation ville også gerne gøre det rigtig godt til lejrbålsunderholdningen. Derfor skulle alle spejderne lære følgende sange udenad, og der blev udstedt forbud mod at anvende sangbøger efter afrejsen fra København:

God save the Queen
Kong Kristian stod ved højen mast
Der er et yndigt land
I alle de riger og lande
Du danske mand
Der er ingenting, der maner
Altid frejdig, når du går
Dejlig er jorden
International spejdersang

Inden lejren blev troppene også opfordret til at lære at synge flerstemmigt og øve kanons. Man efterlyste også spejdere der kunne spille på instrumenter, særligt valdhorn og savklinge.

I den danske delegation var der fokus på at lave jamboreen så billig som mulig for de danske deltagere. Prisen nåede da også helt ned på 135,- kr. for godt 3 uger. Set i forhold til at de australske spejder skulle betale 2200,- kr og være afsted i 6 måneder var det ret beskedent.
Men det var ikke nok at have råd til at deltage. For at en spejder kunne deltage skulle han blandt andet opfylde følgende:

være fyldt 13 år den 1. januar 1929
være 2. klasses spejder
have anbefaling fra sin tropsfører

Anbefalingen fra tropsføreren skulle sikre, at spejderen var værdig til at repræsentere sit korps overfor spejdere fra hele verden. Selvom 2. klasses spejdere blev accepteret, så man helst at deltagerne var 1. klasses spejdere. Og hvis der kom flere tilmeldinger end man havde pladser, ville nogle af 2. klasses spejderne blive sorteret fra.

I Spejdernes Magasin fra december 1928 kan du se, hvad hver spejder skal medbringe, og hvordan det skal pakkes i rygsækken.

Den danske delegation skulle sejle med eget skib til England. Men det var sin sag at finde et skib der var stort nok til at fragte 1500 spejdere. Til sidst lykkedes det at leje passagerdamperen M/S Sommersetshire. Afrejsen fra København var et tilløbsstykke det er svært at forholde sig til i dag. I følge avisen Nationaltidende fulgte 100.000 københavnere spejderne på vej ved en festlig march gennem byen. Undervisningsministeren holdt en bevæget afskedstale på Langelinie, og det hele blev transmitteret i radioen.
Ud over at sejle spejderne fra København til Liverpool, var skibet også spejdernes bolig i de 3 dage de havde til at opleve London i efter lejren. Tiden ombord på skibet gik med daglig alarmering ved redningsbådene, foredrag og træning til opvisning, lejrbål m.m.

For de danske spejdere var en af de store øjeblikke, da selveste BP besøgte den danske lejr. Det havde regnet så meget at hans bil ikke kunne komme frem gennem mudderet, så i stedet ankom han til hest. En af spejderne overrakte BP en lur som han straks satte for munden og frembragte en lyd som hans hest ikke var særlig begejstret for. Hvad spejderne syntes om lyden melder historien ikke noget om.
Det var også de danske spejdere der havde fundet på, at hver spejder skulle give 25 øre til en gave til BP. Det eneste han ønskede sig var et par seler, så han blev noget overrasket da Christian Holm fra Det Danske Spejderkorps kunne overrække ham en Rolls Royce med tilhørende campingvogn, samt et portræt af BP malet af David Jagger. Heldigvis gav de irske spejdere ham også et par seler, så han fik, hvad han ønskede sig.

Da hjemkomsten først var efter skoleårets start, havde Ministeriet givet lov til at jamboree-deltagerne først startede skoleåret efter de var kommet hjem.

Den danske delegation klarede det lige så godt som ledelsen havde ønsket sig det. Både i lejrsport, opvisning og underholdning. Glæden var også stor da den danske Konge sidst på lejren sendte et telegram med teksten: ”Glæder mig ved det smukke omdømme. Hilsen. Christian Rex”. Ledelsen sendte straks svaret: ”Danske Jamboreespejdere hilser og takker allerunderdanigst deres Konge”.

Ved BPs afskedstale blev en stridsøkse begravet ved en ceremoni, og BP sagde:” Fra nu af er spejdernes fredssymbol denne gyldne pil. Før den hurtigt og langt omkring, så alle folkeslag må lære verdensbroderskabet at kende”.


Kilder:
Spejdernes Magasin 13. årgang
Spejdernes Magasin nr. 10 1956
Det Danske Spejderkorps 1910-1935