Sted: Trellenæs
Deltagere: 1000
Lejrchef: Helge Bennike

Dansk Spejderforbund blev dannet i 1922 ved en splittelse af Det Danske Spejderkorps. På grund af interne stridigheder brød godt halvdelen af troppene ud og etablerede Dansk Spejderforbund. I 1924  blev korpsene dog igen slået sammen i Det Danske Spejderkorps.
I 1923 afholdt Dansk Spejderforbund sin første, sidste og eneste korpslejr på Trellenæs ved Frederecia. Samme sommer holdt Det Danske Spejderkorps sin korpslejr i Rold Skov. Med 1000 deltagere var lejren på Trellenæs dog cirka tre gange så stor som den i Rold.

Der var flere plusser ved lejrpladsen på Trellenæs. Dels var den tilpas stor, så de enkelte troppe havde mulighed for at udfolde sig på sin lejrplads. Som det hed ville der ikke:” blive tale om det kolonihavesystem der har hersket i tidligere store lejre”. Dels gav placeringen mulighed for at troppene efterfølgende kunne tage på vandrelejr ”mod syd i det genvundne Nordslesvig, mod nord til Silkeborg egnen og hedestrækningerne omkring Herning, eller drage hjem over det smilende og frodige Fyns land”.

Et af højdepunkterne på lejren var terrænlegen ”Den Store Matabelekrig”. Den største terrænleg der nogensinde var blevet afholdt af danske spejdere. For de fleste spejder bød det bl.a. på spionage i forklædning, udrykning med snigpatruljer og hurtige tilbagetog med de indsamlede informationer.

Et andet højdepunkt var selvfølgelig lejrens turnering. Turneringen var planlagt til at indeholde disciplinerne lejrindretning, tovtrækning, altmuligmandsopgave samt holdkonkurrencen der bestod af orienterings- og konduiteløb, kast med redningsreb og slutningsopgave. Tovtrækningen måtte dog aflyses. Det så ud til, at de fleste troppe havde øvet ekstra i kast med redningsreb, hvor der blev givet mange points til alle. I de andre discipliner var pointgivningen mere spredt.

Forud for lejren var et af de store temaer de danske spejdere i Flensborg. Særligt ”Flensborgs Drengespejdere” som var uafhængige af noget dansk korps. Spejderchefen for Dansk Spejderforbund havde gode relationer til Flensborgs Drengespejdere og ville gerne have dem med på korpslejren. Men spejderne i Tyskland havde det svært. På grund af første verdenskrig var de fattige og de risikerede på grund af uniformerne at få tæsk. Spejderchefen kunne ikke hjælpe på tæskene, men han kunne forsøge at skaffe penge, så de kunne deltage i lejren. Derfor startede han en indsamling blandt spejderne i korpset. Han havde regnet ud, at hvis hver spejder i gennemsnit donerede 75 øre, ville der være penge nok til at invitere de to troppe fra Flensborg med på lejren. Det lykkedes, og ikke nok med at ”Flensborgs Drengespejdere” deltog i korpslejren, så gjorde de rigtig god figur i Orienterings- og konduiteløbet, hvor de blev blandt de bedste. Selvom spejderne fra Flensborg ikke måtte gå med Dannebrog syd for grænsen, så fik de ved den sidste parade overrakt en fane med Dannebrog skænket af Danmarkssamfundet. Den kunne de så bruge på lejre nord for grænsen.

Kilde:
Spejderen nr. 6, 10-11 1923