Danske deltagere: 120 heraf 50 på et konkurrencehold
Dansk delegationsleder: Tage Carstensen
”Hvad er en jamboree? Det vil sige en stor sammenkomst med opvisninger, udstillinger, fester, osv, osv, og jamboree er et nordamerikansk indianerudtryk for dette. ” Sådan starter en artikel i Spejdernes Magasin fra 1920, hvor der gøres reklame for den kommende verdensjamboree i London. Derefter følger: ” Det bliver en større begivenhed. Der vil komme mindst 100.000 spejdere til stede fra alle kanter af jorden – fra Amerika, Australien, Sydafrika, Indien og Ægypten osv. osv., og så kommer vi naturligvis.”
Jamboreen skulle egentlig være afholdt i 1917 som en fejring af spejderbevægelsens 10-års jubilæum. Men på grund af 1. verdenskrig blev det først muligt i 1920.
Ud over opvisninger, demonstrationer og udstillinger om spejderarbejde, samt arbejdende spejderværksteder var den store event verdensmesterskabet i spejdersport – hvem ville vinde? Disciplinerne var delt ind i tre grupper: Holdkonkurrencer, Enkeltmandskonkurrencer og Opvisninger der illustrerer hvad spejdersport er. Disciplinerne i holdkonkurrencen var: En 15 minutters opvisning, tovtrækning, forhindringsløb, marathonløb, udstillingskonkurrence, hornblæserkonkurrence og orkesterkonkurrence.
De individuelle opgaver var noget anderledes og kunne løses hjemmefra. Her var disciplinerne:
Den bedste arbejdsmodel af dampskibe, dieselmotor, sprøjte, flyvemaskine, vandmølle osv. osv.
Den bedste frimærkesamling fra eget land
Den bedste illustrerede spejderdagbog eller scrapbog
Den bedste gadeplakat til jamboreen
Den bedste illustration af det arbejde, der hører med til at tage et duelighedstegn (f.eks. en modelhytte, trædukke, støvlelidser, knapper, stokke osv.)
Opvisningerne havde ikke et bestemt konkurrenceformat, men der var følgende kategorier:
Optræden af Vilde, illustrerende spejdersportens oprindelse
Sang og fløjten i kor
Fysisk træning
Venlighed mod dyr (der håbes, at enhver spejdertrop vil medføre et tropsdyr eller en tropsfugl. Og der vil blive udsat en præmie for den bedste. Der vil blive truffet arrangementer til at huse og fodre alle dyrene i en bestemt del af Olympia, denne del vil blive kaldt ”Spejdernes zoologiske have)
Opvisninger af ulveunger, søspejder og roverspejdere, der illustrerer deres specielle arbejdsfelt.
I relation til den 4. kategori efterlyste det danske jamboree-udvalget Grand Danois eller en Ravn (helst tam)! Det endte dog med at danskerne tog en gris med. Måske for at reklamere for dansk bacon. Grisen nåede dog ikke med til England, da den ikke kom igennem tolden i Esbjerg.
Fra DDS fik 50 troppe lov til at udtage en spejder til deltagelse på det danske konkurrencehold. Korpset betalte for disse 50, og andre kunne deltage, hvis de selv havde råd til at betale. De udvalgte troppe fik deres navn indridset i en birkebarksrulle som blev hængt op i korpsets hovedkvarter.
Den danske delegation med Tage Carstensen i spidsen var opsat på at vinde konkurrencerne. Så alle deltagere skulle inden jamboreen indsende skemaer med diverse oplysninger, så man kunne udtage spejdere til de enkelte discipliner og udarbejde træningsplaner for dem!
Hvordan spejderne skulle forberede sig til jamboreen, og hvad de skulle have med kan du se i Spejdernes Magasin 4. årgang nr. 8.
Efter en skrap træningslejr i Værløse var holdet klar til at kæmpe for Danmark. Rejsen til England foregik med dampskib fra Esbjerg. På vej til Esbjerg ville Tage Carstensen gerne være sikker på, hvordan en 5-pund seddel så ud. Han fik en af kassemesteren og studsede godt nok lidt over at der stod fifty pounds på den. Det viste sig, at banken havde givet kassemesteren 50-pund sedler i stedet for 5-pund sedler. Så den danske delegation havde fået tæt på ½ million kroner udleveret af banken.
Noget tyder på, at træningen virkede. Først blev det til sejr i kærreforhindringsløbet. Sejren var så overbevisende, at dommerene flere gang kontrolvejede de danske sandsække for at være helt sikker på, at alt var gået korrekt til. Dernæst blev det også til en sejr i tovtrækning, så danskerne kunne kalde sig spejderverdensmestre i tovtrækning og fik dermed overbragte en tårnhøj sølvpokal udsat af avisen Daily Mirror.
Noget af det første der undrede de danske drenge var, at det hele foregik i udstillingshallen Olympia Hall – selv indkvartering. De var vant til, at spejderarbejde foregik udendørs i telt. De vænnede sig dog hurtigt til kantinen, hvor de kunne hente ginger ale og sort kaffe. Selvom danskerne måske ikke oplevede det, så blev ca. 6.000 af deltagerne faktisk indkvarteret i en teltlejr i en nærliggende dyrehave.
Der er ingen tvivl om, at det var en kæmpe oplevelse for drengene at opleve et andet land og være sammen med spejdere fra en masse andre lande, som talte andre sprog. Blandt danskerne opstod der en konkurrence om at finde det mest internationale ord, d.v.s. det der blev forstået på flest sprog. Vinderen blev ordet Idiot, hvilket skabte en del begejstring.
Undervejs i jamboreen blev det mere og mere tydelig hvor meget BP betød for spejderbevægelsen og for den enkelte spejder. Så selvom det ikke var officielt planlagt blev BP til sidst på jamboreen mere eller mindre spontant udråbt til Verdensspejderchef.
Kilder:
Spejdernes Magasin – Vor ungdom 4. årgang nr. 6, 7 og 8
Det Danske Spejderkorps 1910-1935
Det Danske Spejderkorps historie 1909-73
Spejderminder, red. M. Friis Møller 1952
The Jamboree Book 1920
