Ligesom Kalø-lejren var det Cay Lembcke og Hartvig-Møller der var ledere af lejren.
På trods af, at lejren markerede 10-året for de første patruljer i Danmark, var det stadigt et ungt korps. Selvom der var en del erfaringer med at arrangere korpslejre og sommerlejre i de enkelte troppe, hedder det i lejrbogen at: denne Korpslejrsamling skulde give Troppene et tydeligt Begreb om, hvorledes de bør anlægge og lede deres eget Sommerlejrliv, saaledes at der er noget ved det baade sportsligt og med hensyn til aandeligt udbytte og Rekreation. Samtidig fokuseres der på at opstille et program, der gør det muligt for troppene at afprøve sig selv rent lejrsportsmæssigt.

Den 20. Juli
Kl. 6-9 Fm. som 17/7
Kl. 9-12 Fm. Generalprøve paa Opvisning
Kl. 12-3 Em. Som 17/7
Kl. 3-6 Opvisning
a) Enkeltmandskonkurrence
b) Tropsopvisning
Kl. 6-8.30 Aftensmad – Hvil – Flaget tages
Kl. 8.30-10 Lejrbål – Hvil
Kl. 10 Retræte

Konkurrencen mellem troppene består af følgende discipliner:
I. Spejder-Olympiaden
A. Fri Idræt
1. 100 m løb
2. Længdespring
3. Højdespring
4. Spydkast
5. Svømning og Bjergning
B. Spejderidræt
1. Kast med Redningsreb
2. Hurtig- og Fjernsynsøvelser
3. Ordonnansopgave
4. Første-Hjælp Opgave
5. Altmuligmandsopgave
II. Tropskonkurrencen
1. Mødeprocent
2. Turn out (Paaklædning og Holdning)
3. Trops-Raab
4. Trops-Sang
5. Trops-Opvisning
6. Forhold i Lejren
III. Lejrsport
1. Pakning og Lejrslagning
2. Indretning af Lejr
3. Badning og Morgengymnastik
4. Madlavning i Lejren (Tilberedningens Godhed)
5. Lejrorden
6. Præcision ved Programmets Gennemførelse (NB: tæller 3-dobbelt)

I lejrens instruks står der, hvad der forventes af disciplin fra lejrens deltagere:


Det forventes, at Troppene hver for sig sætter en Ære i, at givne Ordrer overholdes til Punkt og Prikke, at der er Liv og Fart over deres Spejdere, naar de foretager sig noget, at de er høflige, hjælpsomme og paa Tæerne overalt, hvor deres Hjælp bliver paakaldt, at deres Humør ikke paa nogen Maade lader sig paavirke af Vejret og at en gennemført Orden er at spore overalt i Lejrene.


Den svenske spejderchef, som også deltog på lejren, udtalte dog også, at de danske spejderes optræden og ånd er præget af en alt beherskende pligttroskab og bestemt vilje til at gøre sit bedste.


Som en del af lejren tog deltagerne en tur til Sønderjylland, nærmere bestemt Sønderborg. Det var lidt specielt, da  folkeafstemningen om genforening med Danmark allerede var besluttet. Man vidste at Sønderjylland ville stemme for en genforening, men  hverken afstemningen eller genforeningen var altså gennemført endnu. Så selvom de fleste sønderjyder var utålmodige, skulle man tænke over, hvordan man opførte sig, og hvilke signaler man sendte. Spejderne ankom med dampskib, og ved landgang fik de besked på, at de skulle pakke Dannebrogsfanerne sammen. Dannebrog blev om bord og spejderne gik i optog gennem byen. Sønderjyderne var så begejstrede over at se de danske drenge, at mange alligevel dristede sig til at hænge Dannebrog ud af vinduerne.
Besøget i Sønderborg var lejrens helt overskyggende begivenhed.

Kilde:
Den Danske Spejderkorps 1910-1935
Det Danske Spejderkorps Lejrsamling Hindsgavl 1919
Spejderminder. Red. M. Friis Møller, 1952
Spejdernes Magasin oktober 1927

Inden spejderne tog tilbage til lejren blev der overnattet i bivuak ved Dybbøl skanser, hvor de historiske begivenheder blev genopfrisket.